
Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:

Få hjælp til renovering af bryggers
Vi gør renovering af bryggers nemt
En ombygning, renovering eller udvidelse af bryggers kan være et uoverskueligt projekt. Det kan samtidig være svært at danne sig det fulde overblik over mulighederne, som netop dit bryggers kan tilbyde dig.
Lad Bedre Bad Hørsholm være din professionel samarbejdspartner og sammen skaber vi et nyt bryggers, som er tilrettelagt efter netop din husstands behov. Du er altid velkommen til at få et uforpligtende tilbud. Vi står til rådighed til at besvare de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med planlægning af dit nye bryggers.
Kontakt os for idéer og tilbud

Vi står klar med inspiration til bryggers indretning
Nogen kalder bryggerset for boligens mest funktionelle rum – og det er da også rigtigt. Her foregår en række af familiens interne arbejdsopgaver. Men bryggerset er andet og mere end det. Bryggerset fungerer ofte også som indgang til huset. Derfor spiller fremtoningen og den gennemtænkte bryggersindretning også vigtige roller.
Med vores ekspertise kan du få et personligt bryggers, som hænger godt sammen med boligens øvrige stil. Vi kan lave totalløsningen, der gør projektgennemførelsen smidig og hurtig. Alt du skal gøre, er at læne dig tilbage og glæde dig til, at du kan tage dit lækre, nyindrettede bryggers i brug.

Uendelige indretningsmuligheder
Et bryggers har uendelige indretningsmuligheder og er egentligt kun begrænset af husstandens præferencer og behov samt bryggerset placering og størrelse. Et bryggers kan have mange forskellige muligheder og funktioner.
Et bryggers fungerer typisk som både bryggers og entre i et, enten i form af hovedentre eller hverdagsentre. Som entre i hverdagen kræver det en del færre overvejelser. Hvis rummet bliver brugt som den eneste entre i huset, er det vigtigt at tage højde for andre faktorer. Det kan fx være ønsket om at skjule tørretumbler og vaskemaskine med skydedøre eller et specialdesignet bryggers skab til vaskemaskine og tørretumbler. Når vvs-installationerne er gemt væk, vil man af gode grunde ikke få samme tanke af “vaskerumsindretning”.
Det er samtidigt vigtigt at du overvejer mulighederne for skabsplads og opbevaring af familiens tøj og sko. Hvis man har et meget smalt bryggers kan man med fordel montere overskabe til bryggers, som frigør gulvplads og samtidigt giver massere af opbevaringsplads.
Dit bryggers kan samtidig bruges som et grovkøkken. Hvis din bolig fx er indrettet med et samtalekøkken, kan et grovkøkken være en god løsning for dig. I et grovkøkken har mulighed for at snitte og rense grøntsager og kødstykker. Er du i markedet for et grovkøkken i bryggers, så kan du med fordel indtænke en lang bordeplade med vask i enden. Samtidig kan du opbevare gryder, pander og køkkenmaskiner, som ikke bliver brugt så tit. Det gør det nemmere at holde orden og renlighed i selve køkkenet.

Vi har styr på lovgivningen
Uanset hvilke behov dit bryggers skal løse for dig, har vi helt styr på lovgivningen. Hvis du fx overvejer at etablere et grovkøkken i dit bryggers, skal relevante krav overholdes som fx regler om vask og afløb samt krav til materialer.
Vi har styr på lovgivningen, hvis du overvejer etablering af et vådrum. Her kan vi supplere med mange års erfaring til valg af de rigtige produkter. Da et vådrum daglige bliver udsat for vand og fugt, er der store krav til valg af materialer, og ikke mindst udførelsen af arbejdet. Hvis valg af materialer ikke er tilstrækkelig, og udførelsen af arbejdet ikke er i høj kvalitet, kan det medføre vand- og fugtskader – og i værste fald skader på boligens vægge og gulve.
Derfor er vores råd, at du altid vælger en professionel VVS-installatør med mange års erfaring og kendskab til de bedste materialer og produkter på markedet. Gennem vores totalløsninger kan du trygt stole på, at vores partnere har den nødvendige viden til, at projektet bliver udført i højeste kvalitet.
